|
DanTrim er en førende og markedsledende virksomhed inden for Corporate Healthcare området. DanTrim tilbyder tyske virksomheder professionelle træningsfaciliteter og forebyggende sundhedskoncepter. I dag driver DanTrim således trænings- og sundhedscentre for virksomheder som f.eks. T-Mobile, Opel, Ford, Mazda Europe, VW, 3M, Unilever m.fl. i Tyskland.
I tæt samarbejde med den enkelte kunde etablerer DanTrim et trænings og -sundhedscenter i virksomhedens egne lokaliteter. Centrene indrettes efter behov og ønsker med top professionelt og alsidigt træningsudstyr. DanTrim sørger for den daglige drift af centrene, der derfor kan tilbyde mange forskellige forebyggende aktiviteter og træningstilbud til den enkelte medarbejder. Der kan også være tale om holdaktiviteter som f.eks. som spinning og yoga. DanTrim tilbyder desuden at understøtte særlige grupper af medarbejdere med f.eks. rygskoler, slankegrupper eller specielle tiltag for f.eks. ”usportslige”, ”nyansatte” eller ”langtidssyge”. På den måde kan virksomheden aktivt skabe de optimale rammer for væsentlig forbedring af medarbejdernes sundhedstilstand og generelle velvære.
Hertil kommer udarbejdelse af sundhedsprofiler og individuelle helbredscheck af medarbejderne, hvor f.eks. måling af kondition, fedtprocent, BMI og blodtryk indsamles og registreres. Efterfølgende danner resultaterne baggrund for en samlet sundhedsrapport med vurderinger og forslag til indsatsområder for den enkelte virksomhed.
DanTrims mange spændende aktiviteter kan kombineres med sundhedskampagner, fyraftensmøder, seminarer og foredrag. DanTrims professionelle instruktører og specialister som f.eks. fysioterapeuter og diætister vil vejlede, motivere og inspirere virksomhedens medarbejdere til en sundere livsstil. |