Om Fleggaard
Aktiviteter
Job og Karriere
Presse
Kontakt
 

Fra Kolonialhandel til Koncern

Fleggaard Koncernen er en af Danmarks største familieejede koncerner.


I 1926 åbnede Peter J. Fleggaard en lille tobaks-, kaffe- og kolonialhandel i Padborg i Sønderjylland. Byen var dengang en lille stationsby med blot et par tusinde indbyggere. ”Fleggaards Kolonialhandel” lå over for jernbanebygningen, og omsætningen hvilede stort set på de rejsende til og fra Padborg.

I de følgende år gik det god for "Fleggards Kolonialhandel", for Peter J. Fleggaard havde såvel købmandssans som forretningsforståelse. Det godt købmandskab var livsnerven i den lille forretning. I "Fleggards Kolonialhandel" betød godt købmandskab ikke kun god og personlig kundeservice, der tog udgangspunkt i kundernes behov. Det betød i ligeså høj grad faglig viden om de produkter, der blev solgt i butikken, evnen til at indkøbe kvalitetsvarer til fornuftige priser og ikke mindst arbejdsomhed og professionalisme.

Med udgangspunkt i Peter J. Fleggaards principper for godt købmandskab voksede "Fleggaards Kolonialhandel" støt. Sortimentet blev udvidet år for år, og butikken voksede sig hurtigt fri af banegården.

I 1960`erne tog udviklingen for alvor fart, da Hans Frede Fleggaard overtog den blomstrende købmandsforretning efter sin far. Hans Frede Fleggaard forstod at følge med tiden og udvidede sortimentet med helt nye produktkatagorier som f.eks. hårde hvidevarer og køkkener, og en omfattende udvidelse blev hurtig nødvendig. Det blev den første store udvidelse ud af mange, for Hans Frede Fleggaard havde arvet sin fars forretningstalet og fortsatte med stor ildhu og nytænkning ekspansionen og det gode købmandskab i grænselandet.

Idag, mere end 80 år efter grundlæggelsen af "Fleggaards Kolonialhandel", sidder tredje generation af familien Fleggaard ved roret, og Fleggaard er vokset til at være en af Danmarks største familieejede koncer.