Fra kolonialhandel til koncern

Fleggaards Kolonialhandel 1926

I 1926 åbnede Peter J. Fleggaard en lille tobaks-, kaffe- og kolonialhandel i Padborg i Sønderjylland. Byen var dengang en lille stationsby med blot et par tusinde indbyggere. ”Fleggaards Kolonialhandel” lå over for jernbanebygningen, og omsætningen hvilede stort set på de rejsende til og fra Padborg.

I de følgende år gik det godt for "Fleggaards Kolonialhandel", for Peter J. Fleggaard havde såvel købmandssans som forretningsforståelse.

I butikken betød det gode købmandskab ikke kun god og personlig kundeservice, der tog udgangspunkt i kundernes behov. Det betød i ligeså høj grad faglig viden om de produkter, der blev solgt i butikken, evnen til at indkøbe kvalitetsvarer til fornuftige priser og ikke mindst arbejdsomhed.

Fleggaards Kolonialhandel anno 1926 med Peter J. Fleggaard i midten

Hans Frede Fleggaard

Ekspansion i grænselandet

I 1960`erne overtog Hans Frede Fleggaard den blomstrende købmandsforretning efter sin far, der døde i en ung alder. Hans Frede forstod at følge med tiden, og udviklingen tog for alvor fart, da han udvidede butikkens sortiment med helt nye produktkategorier som f.eks. hårde hvidevarer og køkkener, ligesom butikken flyttede til Industrivej i Padborg.

Herefter fulgte den ene udvidelse efter den anden, for Hans Frede havde arvet sin fars forretningstalent. Med flid, kreativitet og fremsynethed fortsatte han med stor ildhu ekspansionen i grænselandet. Det gode købmandskab var stadig omdrejningspunktet for virksomheden, herunder evnen til at købe så stort ind, at varerne kunne sælges billigere end hos konkurrenterne.

Ikke nok med at Hans Frede havde talent for at gøre en god forretning. Han havde også modet til at uddelegere ansvar til både sine børn og ledende medarbejdere. Så da Hans Frede trak sig fra den daglige ledelse af Fleggaard koncernen i slutningen af 1990’erne, overdrog han en meget solid og veldrevet virksomhed til næste generation.

International koncern med lokale rødder

I dag, næsten 100 år efter grundlæggelsen af "Fleggaards Kolonialhandel" har tredje generation af Fleggaard familien fortsat stort engagement i koncernen. Familien danner en solid rygrad for koncernens langsigtede strategi og udvikling og er aktiv i flere af koncernens bestyrelser. 

Koncernens virkeområde er støt blevet større og større i takt med at aktiviteterne i stigende grad er blevet internationaliseret, hvor særligt koncernens grossistselskaber har berøringsflader i hele verden.

Fleggaard koncernen er dog stadig en familieejet virksomhed, der har sine rødder solidt plantet i den sønderjyske muld. Familien lægger fortsat stor vægt på, at principperne omkring det gode købmandskab forbliver koncernens omdrejningspunkt.

 

Birgitte B.Q. Fleggaard, Ole B. Fleggaard og Susanne B. Fleggaard

Flegggaard
Calle
Dangaard
Click Entertainment
Calgros
Famobra
ASWO
Flegggaard Leasing
Flegggaard Auto
Focus Flex leasing
Forza leasing

Kontakt

Tlf.: 72 30 30 30
Fax: 72 30 30 01
E-mail: info@fleggaard.dk

Fleggaard Holding A/S

Skovbakken 10, Kollund
6340 Kruså
CVR: 77 84 73 16

Om Fleggaard Holding

Fleggaard koncernen består af en række forskellige datterselskaber, hvis aktiviteter spænder vidt indenfor detailhandel, grossisthandel og leasing. 

Fleggaard Koncernen har i alt ca. 1.700 medarbejdere og omsætter årligt for omkring 7 milliarder kroner.

Læs mere